Wrapkvaliteter
Høsilage = græs i wrapballer
I disse wrapballer opbevares den gode kvalitet af græs hele året. Det er et let fugtigt produkt og optimal ensilering sikrer, at næringsstofferne bevares
hele sæsonen.
Høsilage i wrap laves fra 45–575 kg. Undgå at der kommer hul i folien, før ballerne anvendes. Efter åbning har ballerne en holdbarhed på 10 til 21
dage – alt efter temperatur. Jo lavere temperatur, jo længere holdbarhed. Wrapballerne kan fås både med rene græsser og finsnittede lucerne/græs blandinger i flere forskellige varianter.
Der findes også en variant, der passer til netop dit hestehold. Den rene græs i wrapballer – høsilage – er velegnet til gulvfodring, idet strålængden er 20-30 cm.
Frisk lucerne i wrapballer
Lucerneprodukterne behandles med ensileringsmiddel, idet lucernen pga. det lave sukkerindhold har svært ved at konserverer. Ensileringsmidlet hæmmer udviklingen af svampe og sikrer optimal ensileringskvalitet.
Den friske lucerne finsnittes i 6-8 cm. længde og wrappes i:
Rundballer på 600-800 kg.
Midibig 90*120*120cm på 350-500 kg Midibig 90*120*200cm på 500-1000 kg
Lucernen er velegnet til fodring i krybben.
Lucerne er velegnet til de fleste typer heste:
- Avlsheste med forøget behov for proteiner, energi og kalcium
- Rideheste med et højt energibehov, hvor lucerne tilfører fiberrige kalorier
- Nøjsomme heste – tilsæt vitamin / mineraler
- Heste/ponyer med tendens til forfangenhed pga. et lavt sukkerindhold
- Heste med støvallergi, da den ensilerende lucerne ikke støver